Septiktanke

– Find din nye septiktank hos Watersystems

En septiktank er det vi i dag kalder en bundfældningstank. En septiktank kan også referere til de ældre modeller af tanke, der ikke lever op til nutidens rensekrav. Hos Watersystems fremstiller og producerer vi vores egne septiktanke (vores WS Biotank™ bundfældningstank), som opfylder alle regler og krav, og de er markedets eneste godkendte septiktanke i beton.

Hvis du er på udkig efter en septiktank til din ejendom, så vil en Watersystems septiktank WS Biotank™  være det oplagte valg. Tal med din kloakmester om din situation og dine behov, og så kan din kloakmester hjælpe med at udvælge den helt rigtige septiktank til dine behov.

 

Hvad er en septiktank?

En septiktank er en stor nedgravet beholder, som spildevandet fra husstanden løber ud i. Septiktanke graves ned og placeres under jorden, og de bruges til at fjerne papir, slam og affaldsstoffer fra det spildevand, du udleder fra din kloak. Det vil sige, at den tilbageholder de faste dele og større partikler fra dit køkken, bad og toilet. Herefter kan spildevandet udledes fra tanken og ledes hen til sivstrengene eller fordeler-rørene, inden spildevandet siver ned i jorden.

 

Fordele ved at etablere en septiktank (WS Biotank™)

Der er mange fordele ved at etablere en ny septiktank fra Watersystems:

  • Godkendt septiktank af Teknologisk Institut efter bek. nr. 1587 15/12 2010 og EN 12566
  • Kørefast
  • Tømningsvenlig for slamsuger
  • Naturprodukt
  • Lavet i slidstærke og robuste materialer
  • Tåler grundvand til terræn – også uden separat opdriftssikring
  • En erfaren samarbejdspartner, der har etableret mere end 40.000 anlæg i Skandinavien
  • Septiktank uden kabler og slanger i beholderen
  • Nettovolumen på 2,25 m3 (5 PE)
  • Udført i fiberbeton – derfor meget lav vægt på kun 1,8 ton ved 5 PE

Se vores brochure for WS biotank™ her.

 

Opfylder septiktanke rensekravene?

Der er flere områder i Danmark, hvor der ikke er en kloakeret løsning til rensning af spildevand. Det er typisk på landet eller omkring sommerhuse eller kolonihaver, hvor det vil være ideelt at etablere en septiktank.

Der er forskellige rensekrav alt efter, hvilket område du bor i. I nogle områder vil det være muligt kun at etablere septiktanken, hvorimod der i andre områder er krav om, at spildevandet bliver renset yderligere. Hos Watersystems har vi alt inden for spildevandsløsninger som for eksempel et nedsivningsanlæg eller et biologisk minirenseanlæg, som med fordel kan sammenkobles med septiktanken.

 

Tømning af septiktanken

Når først septiktanken er etableret, kræver det ikke den store vedligeholdelse. Dog bør septiktanken tømmes mindst én gang om året, hvis du vil mindske forstoppelse og risikoen for forurening. Hvis ikke septiktanken bliver tømt regelmæssigt, er der risiko for, at slamkammeret i tanken bliver fyldt op. Dette kan resultere i, at slam og andre uhensigtsmæssige affaldsstoffer vil sive ud i sivestrengene og vandløbet. Typisk har man en tømningsordning med den kommune, man bor i, som sørger for at tømme septiktanken en gang om året.

 

Hvad koster en septiktank?

Prisen på en septiktank afhænger blandt andet af størrelsen på septiktanken. Vores priser på septiktanke er listet herunder:

5 PE 2,25m3 Ø 163 cm, dæksel til 600 kg trafiklast 13.500,00 kr.
10 PE 5m3 Ø 225 cm 18.735,00 kr.
15 PE 7m3 Ø 225 cm 23.625,00 kr.
20 PE 8m3 Ø 225 cm 26.900,00 kr.
25 PE 10m3 (to beholdere) Ø 225 cm 37.265,00 kr.
30 PE 12m3 (to beholdere) Ø 225 cm 39.555,00 kr.

Alle priser er ex. moms og levering

 

Etablering af septiktank

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du mangler vejledning i forbindelse med, hvilken type septiktank du har behov for, eller du kan spørge din autoriserede kloakmester til råds.

Hvis du overvejer at få etableret en septiktank, kræver det, at du først sender en ansøgning til den kommune, du bor i. Ansøgningen skal godkendes, før din kloakmester kan installere din nye septiktank.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld denne formular - så ringer vi dig op! Du kan altid ringe til os på 74 48 50 33 hvis du har spørgsmål, vi sidder klar til at rådgive dig.

Ring mig op

Kunder

Anlæg

Forhandlere

Kommuner