dead-fish-899872_960_720

Af J. Brinks

Driften af minirenseanlæg i Danmark er underlagt strenge krav til det rensede spildevand, og er under grundig og konstant overvågning. Hvis ikke kravene overholdes, kan det medføre politianmeldelser og bøder til ejeren af det pågældende minirenseanlæg; for ikke at tale om de forureningskonsekvenser, det har. I yderste konsekvens kan man risikere, at det lovbrydende anlæg skal graves op igen.

Danske minirenseanlæg skal overholde grænseværdierne hele året rundt – også ved lave temperaturer. Dette gælder ikke mindst for ammoniak-kvælstof, der er strengt reguleret med maks. 5mg/l.

Almindelige udenlandske renseløsninger (typisk SBR-systemer) kan kun garantere denne værdi i forbindelse med spildevandstemperaturer på over 12°C, og producerer betydeligt ringere værdier ved koldere temperaturer. Derfor er disse SBR-systemer potentielt set ulovlige i Danmark.

Hvad er SBR?

SBR står for sequencing batch reactor og er en anden betegnelse for aktivt slam-teknologi som det bruges i mange store renseanlæg i Denmark. Spildevandet gennemgår en behandlingscyklus, der varer 4-6 timer. I løbet af den periode arbejder tankene skiftevis med og uden luft. Samtidig foregår der en omrøring i tankene. I fagsproget kaldes det nitrifikations- og denitrifikationsperioder. Denne teknologi virker fint ved større anlæg over 1000 PE, men er ikke egnet til minirenseanlæg, fordi den blandt andet ikke tåler udsving i flowet.

Typegodkendelsesordningen – brugerens garanti

Den danske typegodkendelsesordning var gældende mellem 1999 og 2014, og beskyttede de danske forbrugere mod ikke-testede og utilstrækkelige renseløsninger. For at kunne opnå en dansk typegodkendelse, skulle en producent gennem en hård praksistest, som er beskrevet i typegodkendelsesordningen. Typegodkendelsesordningen er nu sløjfet, og har dermed banet vejen for anlæg, der tidligere ikke måtte sælges i Denmark.

I de 14 år, typegodkendelsen var gældende, prøvede flere producenter af aktivt slam-anlæg at få deres minirenseanlæg godkendt i Danmark – men alle dumpede. Eller sagt på en anden måde: I disse 14 år var der ikke et eneste SBR-anlæg, der bestod den danske test. Kun de bedste anlæg kom igennem, og det var udelukkende anlæg, baseret på den såkaldte Biofilm-teknologi, som kunne honorere de strenge, danske lovkrav.

Biofilm-teknologien er stabilt ydende

I Biofilm-teknologien foregår nedbrydningsprocesserne med og uden ilt i forskellige lag i biofilmen. Det sikrer, at der altid er renseaktive bakterier til stede til at nedbryde affaldsstofferne i anlægget – også når der f.eks. ikke har været flow eller begrænset flow gennem anlægget i en længere periode.

Modsat aktivt slam-anlæg garanterer biofilm-teknologien også en stabil renseydelse ved lave vintertemperaturer eller ved pludseligt opstået overbelastning af anlægget.

Efter den danske typegodkendelsesordning blev ophævet som følge af europæiske normjusteringer, har der været skærpet opmærksomhed på, at billige SBR-systemer nu ville strømme ind i landet.

 

 

 

Det er sådan, at producenter af SBR-systemer med lethed kan få deres anlæg godkendt i Danmark, hvis de kommer i hænderne på en ukritisk sagsbehandler. I princippet kræves der nemlig blot en enkelt CE-mærkning – men CE-mærkningen alene giver ingen indikation af, om disse anlæg lever op til de danske udlederkrav i praksis.

Man skal blandt andet være opmærksom på, at de fleste producenter i Europa får deres anlæg afprøvet og godkendt i sommerperioden for at opnå bedre resultater. NB: Anlæggenes ydeevne i kolde temperaturer er således ikke dokumenteret.

Stabil fosforfældning er altafgørende i forhold til danske lovkrav

Ved anvendelse af SBR anlæg, bør der også afkræves dokumentation for, at systemet virker med fosforfældning og at det er blevet afprøvet i mindst ni sammenhængende måneder på et akkrediteret prøveinstitut. Mange udenlandske anlæg har kun været igennem en tre-måneders test, og det har ikke været tilstrækkeligt ifølge den europæiske norm DSEN – 12566 siden 2015.

En over- eller underdosering af fældningskemikalier i SBR-systemer kan medføre at fældningsmidlet påvirker den aktiverede slambiocønose på længere sigt.

Garanti mod slamflugt?

De fleste anlæg i Danmark udleder til dræn og ikke en åben recipient. Hvordan forhindrer SBR-systemer deres kendte problemer i forhold til slamdrift forårsaget af flydeslam eller slamflugt? Her kan ligge en tikkende bombe for en godtroende lodsejer.

Den vigtige dokumentation

Det er derfor vigtigt, at ansøgere og producenter dokumenterer et anlægs duelighed med en gyldig testrapport fra det akkrediterede institut (Notified body), som har afprøvet anlægget efter DS EN 12566. Dette skal påvise, at det pågældende system yder konstant og stabilt – uanset temperatur, og dermed efter gældende lovgivning.

Hvordan kan det dokumenteres?

Har man en gyldig CE-mærkning, betyder det, at man har fået afprøvet sit anlæg i 36 uger på et akkrediteret institut (Notified body). Det betyder samtidig, at man også har fået en meget omfattende rapport fra instituttet, som beskriver afprøvningen i alle detaljer.

Enhver producent kan få instituttet til at udfærdige et dokument med de såkaldte performance results fra testen. Dette dokument er et overskueligt resumé af selve rapporten. Her fremgår blandt andet udledningsværdierne i mg/l (i stedet for procent, som kan være svære at dechifrere) samt spildevandstemperatur, strømforbrug og antal slamtømninger under afprøvningen.

Gratis dokument for producenten

Dokumentet med resuméet af performance results bekræfter og uddyber de data, som producenten angiver i sin CE-mærkning.

Det skal understreges, at udfærdigelsen af dette dokument IKKE koster producenten ekstra: Det er en service, som alle akkrediterede institutter (Notified bodies) tilbyder. Derfor: Hvis en producent nægter frivilligt at udlevere den detaljerede dokumentation for performance results, bør det give anledning til skærpet mistanke om produktets lødighed og kvalitet.

Kontakt os

Hvis du gerne vil have personlig vejledning i valg af løsning, så skriv til os her. Vi kontakter dig snarest muligt.